Specialist, Fund Management til forvaltning af ejendomsinvesteringer
Vil du kombinere din økonomiske faglighed med kommunikation og samarbejde og være med til at understøtte en professionel oplevelse for vores investorer?
Vi søger en initiativrig og ambitiøs Specialist, Fund Management, som ønsker at opbygge erfaring med investeringsstrukturer og - i samarbejde med teamet - medvirke til at opretholde gode relationer med investorer, samarbejdspartnere og andre interessenter.
Velkommen til Koncenton
Hos Koncenton har vi en vision om at være danskernes foretrukne investeringspartner inden for fast ejendom. Vi skaber værdi ved at lokalisere, indkøbe, udvikle, udleje og drifte boligejendomme med attraktive beliggenheder i udvalgte danske vækstbyer. Vi startede op i 2015, og i dag er vi ca. 100 ansatte.
Vi har hovedkontor i Nicolinehus på Aarhus Ø samt kontor i Carlsberg Byen på Sjælland.
Hos Koncenton tilbyder vi:
Et stærkt fagligt miljø med fokus på læring og udvikling.
En rolle med indsigt i ejendomsinvesteringer og fund management i praksis.
En hverdag præget af samarbejde, ansvar og faglig fordybelse.
Primære opgaver
Som Specialist, Fund Management bidrager du til forvaltningen af vores investorejede fonde, der forvalter en portefølje af ejendomsinvesteringer på mere end DKK 16 mia. Du arbejder med at indsamle og analysere informationer til brug for forvaltningen af investeringsfondene i tæt samarbejde med erfarne kolleger. Gennem analyser og struktureret opfølgning bidrager du til et solidt beslutningsgrundlag, der understøtter driften i vores fondsselskaber og ejendomsprojekter.
Du bliver en del af et team med erfarne kolleger, som sikrer grundig introduktion, løbende sparring og faglig udvikling i rollen. Her får du mulighed for gradvist at påtage dig større ansvar i takt med din faglige udvikling.
Ansvarsområder:
Bidrage til porteføljeadministration gennem opfølgning på flere fondsselskaber og understøtte, at driften følger de fastsatte budgetmål i de enkelte ejendomsprojekter.
Arbejde med analyse- og regnskabsopgaver, herunder kontrol af regnskabstal i forhold til indgåede serviceaftaler, samt bidrage med løbende input og overblik.
Understøtte opfølgning på driften i de enkelte investeringsselskaber.
Bidrage til opfølgning på identificerede afvigelser og medvirke til udarbejdelse af handlingsplaner.
Løse ad hoc-opgaver i forbindelse med bestyrelsesmøder og investorrelaterede aktiviteter.
Bidrage til udarbejdelse af præsentationer og materiale til bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.
Opdatere og vedligeholde Investorportalen og Board Office.
Medvirke til udarbejdelse af GAP-analyser.
Samarbejde tæt med driftsafdelingen og øvrige interne interessenter for at sikre sammenhæng mellem ejendomsdrift og investeringsrapportering.
Kvalifikationer:
Stillingen er velegnet til dig, der er nyuddannet eller har op til et par års relevant erfaring og ønsker at opbygge en solid faglighed inden for fund management og ejendomsinvesteringer.
Du har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, finans, regnskab eller lignende. Som person er du med din faglighed med til at bidrage til, at investorerne får den nødvendige viden om og tryghed for, at deres investeringer håndteres professionelt. Du trives i dialogen med samarbejdspartnere og kolleger i og uden for dit team. Endelig ser du potentialet i stillingen og har lyst til at udvikle dig i en rolle med stigende ansvar.
Derudover ser vi gerne, at du:
Har gode analytiske evner og trives med struktur og faste arbejdsgange i dagligdagen.
Har gode rapporteringskompetencer og interesse for at arbejde med investeringsstrukturer og større datamængder.
Tager initiativ og bidrager til regnskabsopgaver og opfølgning samt samarbejder konstruktivt med forskellige interessenter.
Vil du være en del af holdet bag Koncenton?
Her kan du læse mere om Koncenton og besøge vores karrieresider.
Vi gennemgår løbende ansøgerfeltet og indkalder til samtale, så hvis stillingen lyder interessant for dig, skal du ikke tøve med at uploade dit CV og sende en ansøgning.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Investeringsdirektør og partner, John Sloth på mail: jos@koncenton.com
- Afdeling
- Fund Management
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om Koncenton A/S
Koncenton har eksisteret siden 2015 og er i dag en af Danmarks største ejendomsinvestorer målt på transaktionsvolumen.
Vi udbyder to typer aktiebaserede ejendomsprojekter: Investering i enkeltstående ejendomme, hvor man bliver medejer af én boligejendom og investering i ejendomsfonde, hvor man bliver medejer af en portefølje med flere boligejendomme.
Vi har hovedkontor i Nicolinehus på Aarhus Ø samt kontor på Sjælland i Carlsberg byen.
Arbejder du allerede hos Koncenton A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.