Investeringschef søges til en af Danmarks største ejendomsinvestorer
Er du klar til nye udfordringer i en virksomhed med høje ambitioner og fart over feltet?
Vi oplever stor interesse for vores investeringsløsninger – derfor udvider vi vores salgsteam.
Som investeringschef hos os får du:
- En solid grundløn, en attraktiv provisionsordning uden loft, en god bonusordning og pension
- Mulighed for at være en del af en succes og en arbejdsplads, hvor vi yder vores bedste
- En arbejdsplads, hvor du får indflydelse og rig mulighed for udvikling
- Et job med fokus på salg og relationsarbejde
Velkommen til Koncenton
Vi er en langsigtet investeringspartner med mere end 90 specialiserede medarbejdere, der alle brænder for fremtidssikrede ejendomsinvesteringer, som sikrer glade lejere og stærke afkast til vores investorer.
Vi skaber værdi ved at lokalisere, indkøbe, udvikle og drifte store boligejendomme med attraktive beliggenheder i udvalgte danske vækstbyer.
Hermed giver vi investorer nem adgang til en passiv ejendomsinvestering, hvor man slipper for alt arbejdet med indkøb, udlejning, vedligehold og administration.
I 2019, 2020, 2021 og 2022 var vi den største danske ejendomsinvestor målt på transaktioner, og sammen med vores +2.500 investorer har vi indtil nu investeret i 122 ejendomme med over 8.000 boliger til en samlet projektsum på over 20 mia. kr.
Vi holder til i Nicoliehus, som er vores spritnye hovedkontor på Aarhus Ø. Derudover har vi et kontor i Carlsberg byen i København. Vi har en fantastisk kultur med stærke værdier, som vi værner om.
Primære opgaver
Vi søger en kvalificeret, ny kollega til vores team i salgsafdelingen, hvor nogle af dine primære opgaver vil være at:
- Afholde kundemøder med potentielle eller eksisterende investorer
- Deltage på vores informationsaftener
- Lave opsøgende salg og netværk, hvor du skaffer egne leads
Du vil hurtigt få et indgående kendskab til produkterne, og du kommer ud og møder spændende, formuende investorer. Det er din opgave at præsentere investeringsmuligheder over for kunden og således udfordre den måde, hvorpå de i dag forvalter deres samlede formue.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Koncentons interne konsulenter (telemarketingafdeling), som åbner døre til mulige investorer, hvorefter du skaber salget. Herudover bidrager du selv til at skabe salg via netværk, informationsaftener, webinarer og mange andre salgsinitiativer i forretningen. Din arbejdsdag veksler mellem tid på landevejen, møder med eksisterende og potentielle investorer og dertilhørende opfølgende kontorarbejde. Det er vigtigt, at du som investeringschef er et positivt menneske med en vindende mentalitet, der kan motivere dig selv, når du i hverdagen tilbringer en del tid alene.
Fælles for salgsafdelingen, som du bliver en del af, er, at vi er meget ambitiøse og dedikerede, og så går vi efter at skabe de bedste resultater. Som topperformer i Koncenton ofrer du det, der skal til for at opnå succes. Vi stiller store krav til dig, men lønnen og udviklingsmulighederne vil også være derefter.
Personlige kvalifikationer
Som investeringschef er det vigtigt, at du er imødekommende, viljestærk, og at du tør udfordre dem, du sidder over for. Derudover:
- Er du fuld af gåpåmod og hurtig til at tilegne dig ny viden
- Kan du skabe kontakt, vække tillid samt afholde møder af høj kvalitet
- Har du et stort personligt drive og engagement, der fører til resultater
Generelle forventninger til kompetencer og erfaring
For at trives og få succes i rollen er det vigtigt, at du både har et godt indblik i investeringsmarkedet samtidig med, at du kan oversætte de mange indforståede termer til et sprog, som kunder kan forstå.
Du har stor erfaring med personligt salg og er vant til at sætte dig i kundens sted. Jobbet som investeringschef er krævende, og du forstår vigtigheden af egne indsatser. Du skal selv opbygge og vedligeholde dit netværk, så du hele tiden har leads, der kan bearbejdes.
Sæt dit eget præg på vores rejse
Som medarbejder hos Koncenton kan du sætte dit eget præg på vores rejse. Det skaber stort engagement og vilje til at lykkes rundt omkring i organisationen. Tempoet er højt og til tider hektisk, men vi arbejder hårdt for at nå vores mål, og når det lykkes, tager vi os også tid til at fejre det.
Vi investerer i vores medarbejdere og stræber hele tiden efter at udvikle vores kompetencer og udnytte nye muligheder. Til gengæld forventer vi, at vores medarbejdere investerer i vores virksomhed gennem flid, glæde, vindermentalitet, handlekraft og ordentlighed.
Vi investerer i mennesker og mursten
Læs mere om os på vores karriereside Koncenton.
Vi gennemgår løbende ansøgerfeltet og indkalder til samtale, så hvis stillingen lyder interessant for dig, skal du ikke tøve med at uploade dit CV og sende en ansøgning.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Investeringsdirektør, Partner, John Sloth på mail: jos@koncenton.com eller tlf.: +45 6038 4829.
- Afdeling
- Investering - salg
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om Koncenton A/S
Koncenton har eksisteret siden 2015 og er i dag en af Danmarks største ejendomsinvestorer målt på transaktionsvolumen.
Vi udbyder to typer aktiebaserede ejendomsprojekter: Investering i enkeltstående ejendomme, hvor man bliver medejer af én boligejendom og investering i ejendomsfonde, hvor man bliver medejer af en portefølje med flere boligejendomme.
Vi har hovedkontor i Nicolinehus på Aarhus Ø samt kontor på Sjælland i Carlsberg byen.
Investeringschef søges til en af Danmarks største ejendomsinvestorer
Er du klar til nye udfordringer i en virksomhed med høje ambitioner og fart over feltet?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Koncenton A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.