Bogholder/økonomiassistent søges til en af Danmarks største ejendomsinvestorer
Trives du med en varieret hverdag, hvor du varetager klassiske bogholderi- og regnskabsopgaver? Vil du være en del af et dynamisk økonomiteam med fokus på digitalisering, procesoptimering og faglig stolthed? Så er du måske vores nye kollega.
Hos Koncenton har vi en vision om at være danskernes foretrukne investeringspartner inden for fast ejendom. Vi skaber værdi ved at lokalisere, indkøbe, udvikle, udleje og drifte boligejendomme med attraktive beliggenheder i udvalgte danske vækstbyer. Vi startede op i år 2015. I dag er ca. 90 ansatte, og som virksomhed er det essentielt for os at give mennesker nye muligheder.
Vi har hovedkontor i Nicolinehus på Aarhus Ø samt kontor på Sjælland i Carlsberg byen.
Bogholder/økonomiassistent til energisk team med varierende hverdag
Som bogholder/økonomiassistent bliver du en del af vores økonomiteam bestående af 8 energiske kollegaer, der håndterer både ejendomsselskaber og fonde. Teamets kerneopgave er at levere præcis rapportering, der understøtter transparens overfor vores investorer samt styrker den interne strategi og udvikling.
I rollen får du ansvaret for klassiske bogholderi- og regnskabsopgaver samt bidrager til udviklingen af de rette økonomiprocesser og systemer.
Driftsopgaver:
- Debitorbogholderi, herunder fakturering, periodisering og bogføring
- Kreditorbogholderi, herunder bogføring af kreditorfakturaer
- Vedligeholdelse af masterdata, scanningsløsninger og faktura workflow
- Bankhåndtering, herunder bogføring af transaktioner, betalinger og afstemning
- Administration af e-boks
- Momsberegning og -indberetning
- Informere og træne organisationen i brug af økonomi- og systemløsninger
Udviklingsopgaver:
- Bidrage til videreudvikling af vores eksisterende BC365-løsning, herunder automatisering af den løbende fakturering samt migrering til nyt fakturahåndteringssystem
Selvstændig, struktureret og systematisk person
Du har forventeligt erfaring fra en lignende stilling som bogholder, økonomiassistent eller lignende - alternativt fra revisionsbranchen. Erfaring med økonomisystemet BC365 er en fordel, men ikke et krav.
Vi leder efter en selvstændig, struktureret og systematisk kollega, som kan arbejde med detaljeorienterede opgaver og drives af at optimere økonomiprocesser. Hos Koncenton værdsætter vi medarbejdere med faglig stolthed og et højt drive, der har lyst til at bidrage positivt til vores arbejdsplads og sociale fællesskab.
Værdidrevet virksomhed med høj arbejdsglæde og gode udviklingsmuligheder
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone og fart over feltet, både professionelt og socialt. Vi er gode til at fejre vores succeser og samtidig sætte nye mål, men vigtigst af alt er, at når vi siger velkommen til et nyt ansigt, så ved vi, at vedkommende matcher vores værdier og kultur. Hos Koncenton har vi nemlig et skarpt fokus på, at nye kollegaer deler den energi og mentalitet, Koncenton er udsprunget af, da fundamentet for vores succes fuldt ud kan tilskrives vores fantastiske medarbejdere, som alle deler og udlever vores fem kerneværdier; flid, glæde, handlekraft, vindermentalitet og ordentlighed.
Vil du være en del af holdet bag Koncenton?
Kan du se dig selv i rollen og i vores arbejdskultur? Så søg stillingen via knappen "Ansøg". Vi vil løbende afholde samtaler. Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef, Kasper Johansen, som du referer til i stillingen, på tlf. 4414 2915.
Vi glæder os til at modtage dit CV.
- Afdeling
- AIF økonomi
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om Koncenton A/S
Koncenton har eksisteret siden 2015 og er i dag Danmarks største ejendomsinvestor målt på transaktionsvolumen.
Vi udbyder to typer aktiebaserede ejendomsprojekter: Investering i enkeltstående ejendomme, hvor man bliver medejer af én boligejendom og investering i ejendomsfonde, hvor man bliver medejer af en portefølje med flere boligejendomme.
Vi har hovedkontor i Nicolinehus på Aarhus Ø samt kontor på Sjælland i Carlsberg byen.
Bogholder/økonomiassistent søges til en af Danmarks største ejendomsinvestorer
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Koncenton A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.