Financial Controller søges til en af Danmarks største ejendomsinvestorer
Drømmer du om en nøglerolle i et stærkt team med økonomisk og regnskabsmæssigt ansvar for ejendoms- og AIF-selskaber? Vil du være en del af en dynamisk virksomhed i transformation med fokus på optimering af forretningsgange, digitalisering og automatisering? Så læs med her.
Hos Koncenton har vi en vision om at være danskernes foretrukne investeringspartner inden for fast ejendom. Vi skaber værdi ved at lokalisere, indkøbe, udvikle, udleje og drifte boligejendomme med attraktive beliggenheder i udvalgte danske vækstbyer. Vi startede op i år 2015. I dag er vi +100 ansatte, og som virksomhed er det essentielt for os at give mennesker nye muligheder. Go’ Bolig er Koncentons driftsafdeling, som blev etableret i 2017 med formål om at skabe værdi ved udlejning og drift af ejendomme.
Vi har hovedkontor i Nicolinehus på Aarhus Ø, hvilket bliver dit primære arbejdssted, samt kontor i Carlsbergbyen i København.
Økonomisk og regnskabsmæssigt ansvar for ejendoms- og AIF-selskaber
Som Financial Controller bliver du en del af AIF-økonomi, som består af 7 medarbejdere, der udgør et velfungerende team med en stærk samarbejdsånd. Vi har et strategisk fokus på optimering af interne forretningsgange, herunder digitalisering og automatisering, hvilket du kommer til at tage proaktivt del i sammen med resten af teamet.
AIF-økonomi har en bred kontaktflade i organisationen, som du, med baggrund i din finansielle viden, supporterer med værdiskabende viden. Du skal forvente et tæt samarbejde med Go’ Bolig, indkøb, finansiering og fund management.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Udarbejdelse af kvartalsrapportering til bestyrelse, herunder analysere og kommentere på budgetafvigelser
- Udarbejdelse af årlige driftsbudgetter for driften af vores ejendomsprojekter
- Udarbejdelse af årlige værdiansættelser af investeringsejendomme (herunder anvendelse af afkastbaseret- og DCF baseret værdiansættelsesmodel)
- Foretage nedskrivningstests af aktiverede transaktionsomkostninger på ejendomsprojekter, der endnu ikke er bygget færdig
- Aflæggelse af årsregnskab, udbytteanmodninger hos banker og kommunikation med revisor
- Likviditetsstyring
- Bidrage til optimering af interne forretningsgange på vores kerneprocesser: kvartalsrapportering, budgetlægning, værdiansættelser, årsregnskabsaflægning, fakturahåndtering og processer relateret til Go' Bolig
- Bidrage til implementering af BC365 på alle vores juridiske enheder (moder- og ejendomsselskaber)
- Deltagelse i overtagelse af nye ejendomsprojekter, herunder opnå forståelse af struktur, aftaler mv. samt gennemgang af overtagelsesbalancer
Financial Controller med flair for optimering af forretningsgange
Du er formentlig uddannet cand.merc.aud., HD, finansbachelor eller lignende. Du har nogle års erfaring inden for financial controlling - gerne på ejendomsprojekter. Har du erfaring fra revisionsbranchen er det et plus, men ikke et krav. Erfaring med optimering af interne forretningsgange, herunder digitalisering og automatisering, er en stor fordel i denne stilling.
Din tilgang til dit arbejde er analytisk og detaljeorienteret. Du arbejder selvstændigt og effektivt, og du kan håndtere flere udfordringer på en gang, uden at miste overblikket – ligesom du generelt er omstillingsparat.
Som person er du optimistisk, har god energi og bidrager positivt til teamet. Du har gode samarbejdsevner og kan formidle finansielle- og regnskabsmæssige problemstillinger på en simpel og overskuelig måde.
En af dine styrker er dine IT-færdigheder, hvor du formentlig har erfaring med rapporteringsværktøjet Powerbi, bogføringssystemet BC365 & E-conomics, Microsoft Outlook, Microsoft Excel, Word og Microsoft teams.
Værdidrevet virksomhed med høj arbejdsglæde
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone og fart over feltet, både professionelt og socialt. Vi er gode til at fejre vores succeser og samtidig sætte nye mål, men vigtigst af alt er, at når vi siger velkommen til et nyt ansigt, så ved vi, at vedkommende matcher vores værdier og kultur. Hos Koncenton har vi nemlig et skarpt fokus på, at nye kollegaer deler den energi og mentalitet, Koncenton er udsprunget af, da fundamentet for vores succes fuldt ud kan tilskrives vores fantastiske medarbejdere, som alle deler og udlever vores fem kerneværdier; flid, glæde, handlekraft, vindermentalitet og ordentlighed.
Vil du være en del af holdet bag Koncenton?
Kan du se dig selv i rollen som Financial Controller og i vores arbejdskultur? Så søg stillingen via knappen "Ansøg". Vi vil løbende afholde samtaler. Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager for AIF-økonomi, Nicolai Haugaard Jeppesen, på telefon 2980 3880 eller mail nhj@koncenton.com.
Vi glæder os til at modtage dit CV.
- Afdeling
- AIF økonomi
- Placeringer
- Aarhus
Aarhus
Om Koncenton A/S
Koncenton har eksisteret siden 2015 og er i dag Danmarks største ejendomsinvestor målt på transaktionsvolumen.
Vi udbyder to typer aktiebaserede ejendomsprojekter: Investering i enkeltstående ejendomme, hvor man bliver medejer af én boligejendom og investering i ejendomsfonde, hvor man bliver medejer af en portefølje med flere boligejendomme.
Vi har hovedkontor i Nicolinehus på Aarhus Ø samt kontor på Sjælland i Carlsberg byen.
Financial Controller søges til en af Danmarks største ejendomsinvestorer
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Koncenton A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.